Solène
2026年8月6日I vintersjask på Østerbro landede jeg endelig på Solène til en frokost med gule vægge, lokal kunst og old school hiphop på anlægget – og så fordamper alt der hedder sne. De kører morgen, middag og aften, så der er til enhver smag (egg soldiers til morgenmad er ren nostalgilykke 🥚). Et tårn af hjemmelavede chips og jamón ibérico med chili ved siden af var legesygt og lækkert – et lovende varsel for resten af frokosten. Til forret tog jeg en tuntartar med hjemmebagt baguette, chorizomayo og ristet wasabisesam med purløg. Dios mío – en super afstemt, frisk og lækker mundfuld hele vejen igennem. Derefter husets burger med okse/marv-mix og rød løber-ost: en protein bite of the gods, og jeg forstår godt, hvorfor den på kort tid er blevet så populær. Jeg kunne ikke lade være og bestilte også en helstegt slethvar med kørvel i et rent smørbad, fritter, tartarsovs og en salat med bærvinaigrette. Chefkokken Qasim kan noget med fisk efter succeserne på Donda og Donda Khana – en gavmild og smuk servering, der sagtens kan deles af to. Til sidst vågnede dessertmaven, og jeg blev fanget af en french toast med blåskimmelost. Mødet mellem den søde stegte brioche og den solide blåskimmel var bare magisk ✨ Ingen slinger i valsen hos Solène: gode råvarer, god betjening, sjovt, legesygt og fantastisk lækkert. Hvad mere kunne man ønske sig? Anbefalede retter / Recommended dishes: Tuntartar med chorizomayo, husets okse/marv-burger, helstegt slethvar, french toast med blåskimmelost Pris pr. person: ~475 kr. (mad; derudover ca. 700 kr. vin + espresso for to)

